image

Image
Image
Image
Image
Image
image


Gode råd til boligsælgere
  • Indhent flere forskellige vurderinger

  • Vælg mægler med omhu

  • Overvej nøje om De kan sælge selv

  • Giv alle oplysninger på skrift

  • Husk tilstandsrapporten (og ejerskifteforsikring)

  • Husk energimærkningen

Indhent flere forskellige vurderinger

Inden De sætter Deres bolig til salg eller vælger at sælge selv med BoligAssistancens hjælp bør De indhente flere forskellige uforbindende salgsvurderinger fra lokale ejendomsmæglere.

Prissætning af en ejerbolig følger ikke objektive standarder, hvilket betyder, at der kan være væsentlige forskelle mellem de enkelte ejendomsmægleres vurderinger af ejendommen.


Vælg mægler med omhu

Overvej nøje om og i bekræftende fald hvilken ejendomsmægler De vil anvende. Hvis De vælger at lade en ejendomsmægler sælge Deres ejerbolig, bør De ikke nødvendigvis vælge at overlade salgsopgaven til den mægler, som har sat prisen på Deres ejendom højest.

Ejendomsmæglerens vurdering er naturligvis ikke en garanti for, at Deres ejendom kan sælges til den foreslåede udbudspris.

Vælg derfor ejendomsmægler efter en samlet vurdering af blandt andet følgende forhold:

  • Mæglerens personlighed - synes De at han/hun virker reel og professionel, og lader det til, at De kan få en god og personlige service?

  • Synes mæglerens markedsføring i dagblade, i lokalblade, på internettet, via køberkartotek m.v. at være effektiv, således at salgsindsatsen også kan forventes at blive effektiv for Deres ejerbolig?

Læs mere her om ejendomsmæglere og her om andre aktører på boligmarkedet.

Overvej nøje om De kan sælge selv

De kan i dag få adgang til en lange række selv-sælger pakkeløsninger, som henvender sig til boligsælgere, som har mod på selv at finde en køber til deres ejendom.

De skal selv annoncere og vise Deres bolig frem for potentielle købere. Til gengæld er der mange skattefrie kroner at spare ved at benytte denne service. Hvis De imidlertid ønsker full-service formidlingsassistance, må De betale prisen for en god lokal ejendomsmægler. 

Læs mere her om at sælge selv.

Giv og forlang alle oplysninger på skrift

Sørg for skriftligt at oplyse ejendomsmægleren og køber om alle eventuelle fejl og mangler ved ejendommen. Mundtlige oplysninger til mægler og/eller køber "holder typisk ikke i retten", da købers hukommelse almindeligvis er ganske kort i sådanne sager. 

Læs her om bolighandlens jura.

Husk tilstandsrapporten

De bør sørge for, at der udarbejdes en tilstandsrapport, såfremt De sælger en villa eller et fritidshus. Rapporten er ikke billig, men såfremt en sådan tillige med tilbud på ejerskifteforsikring er forelagt køber inden dennes underskrift af købsaftalen, vil De som altovervejende hovedregel have afskåret køber fra at komme med mangelindsigelser. 

Læs nærmere herom under mangler ved fast ejendom - tilstandsrapporten samt ejerskifteforsikring.

Husk energimærkningen

Det er ved lov fastlagt, at køber (afhængig af ejendomstypen) kan forlange, at De lader et energimærke udføre. Energimærket er medvirkende til at oplyse køber om ejendommen stand og anvendelsesudgifterne (varme, el og vand), således at De loyalt har oplyst køber om emnet - helst inden køber skriver under på købsaftalen. 

Læs mere her om energimærkning.


image


Oversigt

Prisliste

Skøde kr. 3.900

Boligsalg kr. 8.000

Ansvarsforsikring

Kontakt

Tilbage