image

Image
Image
Image
Image
Image
image


Digital tinglysning

NBC Gruppen/BoligAssistancen har integreret det nye digitale tinglysningssystem i alle forretningsgange og system-værktøjer, og vi berigtiger siden d. 8. september 2009, alle ejendomshandler digitalt!

-         elektronisk registrering af ejerskifte og vilkår

Siden den 8. september 2009 er tinglysning af fast ejendom blevet en digital proces. Dette medfører, at de tidligere tingbøger og papirdokumenter (skøder og pantebrev m.v.) er erstattet af elektroniske dokumenter.

Digital tinglysning er indført med henblik på en hurtigere behandling af tinglysninger (køb og salg af ejendom, pantsætning, servitutter), og indførelsen af den digitale tinglysning indebærer bl.a., at der ikke længere skal udarbejdes et traditionelt papirskøde som grundlag for tinglysning overdragelsen af fast ejendom.

Fremover vil tinglysning af bl.a. skøder, pantebreve og servitutter ske digitalt, og med afskaffelsen af papirdokumenterne, vil det ikke længere være påkrævet med originale underskrifter på tinglysningsdokumenterne. Underskrifterne erstattes af købers og sælgers eller deres rådgiveres digitale signaturer.

Hurtigere men ikke lettere tinglysning
For boligkøbere og boligsælgere betyder digitaliseringen af tinglysningen, at man i mange tilfælde vil kunne få løst sine tinglysningsopgaver hurtigere. Der vil dog – som i dag – fortsat være brug for professionel hjælp, idet anvendelsen af det nye tinglysningssystem kan være en vanskelig og ansvarspådragende proces – der skal alene for at tinglyse et skøde indtastes og kontrolleres data i 22 forskellige skærmbilleder…

Egen direkte tinglysning via internettet
Fra den 8. september 2009 foretages tinglysning via den nye hjemmeside www.tinglysning.dk med en digital signatur.

Har De ikke en digital signatur, kan De oprette en sådan via www.danid.dk. Den digitale signatur giver sikkerhed for, at den person, der ønsker at tinglyse, også er den person, som vedkommende udgiver sig for at være.

De skal være opmærksom på, at der i den digitale tinglysningsproces ikke er nogen kontrol af vilkårene for handlen, jf. den mellem parterne i en ejendomshandel indgåede købsaftale. Der er endvidere ingen kontrol af, hvorvidt De, som køber, er indforstået med at overtage indestående pantegæld og/eller byrder, såfremt dette fejlagtigt er angivet i det digitale skærmbillede.

De er således ansvarlig for i den digitale proces at sikre Dem, at handelsvilkårene, jf. den mellem parterne indgåede købsaftale, er korrekte i bl.a. juridisk, økonomisk og byggeteknisk henseende, og for at vilkårene tinglyses korrekt i det digitale tinglysningssystem.

De kan vælge at forsøge Dem ved selv at gennemføre tinglysningen af Deres boligsalg eller boligkøb via egen PC. Men bemærk, at De i så fald er ansvarlig for, at processen gennemføres korrekt. Det anbefales i stedet at give Deres køberrådgiver fuldmagt til at underskrive digitalt på Deres vegne, hvorved ansvaret for, at det bliver gjort korrekt, overgår til Deres rådgiver, som altid skal være dækket af en ansvarsforsikring.

www.tinglysning.dk kan De få nærmere oplysninger om processen.

Professionel hjælp kan ofte være nødvendig
Det er vigtigt at huske på, at tinglysning også i fremtiden vil være en vanskelig juridisk proces, som ikke umiddelbart bliver nemmere af, at processen bliver digital. Som privatperson bør De fortsat benytte Dem af professionel hjælp til tinglysning. De kan således give fuldmagt til, at Deres køber- eller sælgerrådgiver signerer tinglysningsdokumenterne digitalt på Deres vegne.

De skal imidlertid altid huske på, at ejendomsmægleren altid er sælgers repræsentant og varetager sælgers interesser i en ejendomshandel.

Sælgers ejendomsmægler må i sagens natur aldrig blive tildelt opgaven med at berigtige en indgået handel, dvs. opgaven med at tinglyse det digitale skøde, idet De da, som boligkøber, samtidig giver sælgers rådgiver ret til at frigive den af Dem, som køber, deponerede købesum, hvilket er i strid med hidtidig og fremtidig praksis og moralkodeks.

De bør derfor have Deres egen køberrådgiver, der kan bistå Dem med den fornødne professionelle rådgivning og ekspertise i handelen. Køberrådgiverens opgave er at rådgive køber og at drage omsorg for, at købers interesser varetages fuldt ud - en opgave, der naturligvis ikke kan varetages af en ejendomsmægler, der alene varetager sælgers interesser.|

Se mere om digital tinglysning på www.tinglysning.dk.

 

Kilde: www.tinglysning.dk


image

Digital tinglysning



Oversigt

Prisliste

Skøde kr. 3.900

Boligsalg kr. 8.000

Ansvarsforsikring

Kontakt

Tilbage