|
Finansiering af ønskeboligen
BoligAssistancen
kan rådgive Dem
i forbindelse med finansieringen af
Deres ønskebolig. Som regel får De brug for både et realkreditlån
og et boliglån eller et sælgerpantebrev.
Kreditforeningerne
kan tilbyde realkreditlån på op til 80% af boligens værdi og i
fritidshuse op til 60%. Hvis der er behov for at tage yderligere lån
i boligen, for eksempel til udbetalingen, kan der lånes helt op
til 100% af boligens værdi med et boliglån eller et sælgerpantebrev.
Dette kaldes topfinansiering eller totalfinansiering
af boligen.
De
kan her
læse mere om
de forskellige lånetyper,
fordele
og ulemper ved forskellige lån og mere specifikt om
topfinansiering/totalfinansiering.
På
de fleste kreditforeningers hjemmesider på internettet kan De
online indtaste den forventede kontantpris på Deres ønskebolig
og få beregnet, hvor meget De skal betale om måneden på lånene
til boligen ved en totalfinansiering.
De kan dernæst bestille
det eller de lån, De netop har regnet på. Det er værd at
overveje, om De i den forbindelse ligeledes skal
kurssikre
Deres lån.
Find links
her
til kreditforeninger på internettet.
De
kan i første omgang skaffe Dem et overblik ved at lægge
et budget over Deres indtægter og udgifter. Så ved De,
hvor meget De kan sidde i boligen for.
Er
der overskud i Deres nuværende budget, kan det være et udtryk
for den merudgift, som De er i stand til at sætte Dem for. Hvis
der er underskud, kunne alternativet være at finde en billigere
bolig eller lægge Deres nuværende lån om. Læs
her
om bl.a. budgetlægning ved køb.
Økonomien
sætter naturligvis en grænse for, hvilke boliger De kan vælge
imellem. Det er derfor vigtigt at få afklaret, hvor disse grænser
går, inden De for alvor begynder at kigge efter en bolig. Måske
kan De ved hjælp af et lån alligevel få råd til ønskeboligen.
De
kan ligeledes bestille et købercertifikat, så De
straks kan slå til, når De finder ønskeboligen - læs mere
her.
De
kan online
bestille et nyt lån hos kreditforeningerne. Så får De et
tilbud efter deres aktuelle anbefalinger. Som udgangspunkt kan De
også selv vælge, hvilken lånetype, rente og løbetid lånet
skal have. De vil sædvanligvis blive bedt om at give en række
personlige oplysninger.
Inden
De overvejer at bestille lån, kan De få mere at vide om de
forskellige lånetyper
og priser på lån på kreditforeningernes hjemmesider
eller
her.
Efter
afslutningen af bolighandlen skal De tænke på at vedligeholde såvel
finansieringen som boligen, f.eks. i form af konvertering,
låneomlægning mv.
Hvis
De ønsker lidt ekstra luft i Deres økonomi, kan det være en god
ide at undersøge mulighederne for at lægge Deres realkreditlån
eller Deres boliglån om. De kan måske opnå en økonomisk fordel
i forbindelse med en låneomlægning, og derved selv være med til
at påvirke Deres husleje.
I
princippet går en låneomlægning ud på, at De bytter et eller
flere gamle lån til et nyt lån med en anden rente eller løbetid.
Det gamle lån indfries, og pengene til indfrielsen skaffes ved at
optage et nyt lån.
Kreditforeningerne
tilbyder omlægning af både kreditforeningslån og andre lån med
pant i boligen.
Hvis
De allerede har realkreditlån i en kreditforening, kan De på
kreditforeningens hjemmeside foretage en online beregning af
fordelene
ved en låneomlægning
Alternativt
kan De online ansøge om omlægning
af Deres nuværende realkreditlån. On-line ansøgningen
kan som regel ligeledes benytte, selvom Deres nuværende lån ikke
er hos den
pågældende
kreditforening.
Hvis
De ikke mener, at det aktuelt er fordelagtigt at foretage en op-
eller nedkonvertering, kan De lade kreditforening overvåge Deres
lån gennem en aftale om kursovervågning. Så får De automatisk
besked, når det kan betale sig for Dem at lægge om. De kan få
overvåget såvel lån i den pågældende kreditforening som lån,
De har i andre realkreditinstitutter.
Såfremt
De har en ejerbolig med friværdi, kan De udnytte denne friværdi
ved at optage et tillægslån. Provenuet kan De anvende som De ønsker.
Friværdi
opstår enten ved, at der er afdraget på lån i boligen eller ved
en stigning i boligpriserne. Indenfor de seneste år er
boligpriserne steget, og hvis De yderligere har afdraget på Deres
lån i nogle år, vil De formentlig have en friværdi i Deres
bolig.
De
kan frigøre friværdien i Deres bolig ved at optage et nyt
realkredit- eller boliglån. Når De optager et nyt lån kan De
samtidig indfri gamle og evt. dyre lån, hvis det er
fordelagtigt.
Hvis
De vælger at bruge pengene fra det nye lån til en om- eller
tilbygning, har De måske brug for et større lån end det, friværdien
giver mulighed for. Dette er muligt hos kreditforeningerne, idet
en om- eller tilbygning ofte er en god investering, der typisk
bevarer eller øger boligens værdi.
De
kan foretage beregninger online på
et realkreditlån eller et boliglån via de fleste
kreditforeningers hjemmesider.
|