>


De 5 faser i Boligassistancens køber boligrådgivning

BoligAssistancen kan bistå Dem i boligkøbets fem faser, fra boligsøgningens start til De flytter ind i den nye bolig.

Vor KøberRådgivning er imidlertid et fleksibelt tilbud, som kan skræddersyes til netop Deres behov. De vælger selv hvilken rådgivning De ønsker og omfanget heraf. 


Fase 1 - Budgetlægning og boligsøgning

Måske har De allerede selv fundet drømmeboligen. Ellers kan BoligAssistancen rådgive Dem i boligsøgningen ved f.eks. at bistå Dem med at opstille Deres boligønsker,  søge den rigtige bolig gennem søgebreve, køberkartoteker, søgeannoncer, Internettet mv. Læs mere om boligønsker.

BoligAssistancens Privatbudget gør det muligt for Dem at få et bedre overblik over Deres nuværende og fremtidige privatøkonomi i forbindelse med boligkøbet.

De kan få et overblik over Deres økonomi med BoligAssistancens Privatbudget som angiver en vejledende kontantpris og beregner den privatøkonomiske konsekvens af et boligkøb.

Den vejledende Kontantpris giver en indikation af hvor meget, De kan købe ny bolig for, mens BoligAssistancens Privatbudget beregner, hvad det betyder for Deres samlede privatøkonomi, hvis De køber ny bolig.

I den indledende fase kan vi således ikke blot bistå Dem med at finde ønskeboligen men ligeledes med at beregne om De har råd til at købe den bolig, De søger eller allerede har fundet, herunder hvordan Deres økonomi og skatteforhold er i dag, og hvordan De forventer forholdene vil være fremtiden. 

Vi kan ligeledes bistå Dem med at blive forhåndsgodkendt, så De kan slå til, når drømmeboligen viser sig med et Købercertifikat fra Kreditforeningen. Læs mere her om boligkøkonomien.


Fase 2 - Gennemgang af ejendommen, købsaftalen og prisforhandling

BoligAssistancen  sørger for at indhente og kontrollere alle de relevant boligdokumenter, herunder forsikringsforhold, tinglyste byrder, hæftelser og servitutter, tilstandsrapporten, energimærkningen mv.

Når De har besluttet Dem for boligkøbet hjælper vi Dem med en nøje gennemgang af købsaftalen, og drager omsorg for, at denne bliver udformet korrekt og til Deres fordel.

Gennemgangen foretages indenfor 24 timer fra vor modtagelse af sagens dokumenter og inkluderer en  grundig kontrol af købsaftalen med tilliggende dokumenter efterfulgt af en detaljeret og letforståelig gennemgangsrapport til køber.

Med til vort kontrolarbejde hører også en kritisk vurdering af salgsopstillingen og boligens faktiske værdi. Såfremt det skønnes opportunt, forhandler BoligAssistancen den rigtige pris på plads for Dem og sikrer således, at De ikke køber Deres nye bolig for dyrt.

Vor sagsgennemgang omfatter bl.a.:

  • Gennemgang af forsikringsforhold, tilstandsrapporten og tilbud på ejerskifteforsikringen.

  • Gennemgang af tingbogen og akten m.h.t. servitutter, byrder og hæftelser etc.

  • Evt. udarbejdelse af privatbudget, indpasset til netop den omhandlede bolig.

  • Gennemgang af alle relevante forhold omkring boligen, afhængig af hvilken type bolig der er tale om, herunder forureningsforhold, BBR-ejermeddelelse, kommunale oplysninger, ejerlejlighedsskema, ejer/grundejerforenings generalforsamlingsreferater, regnskaber, vedtægter m.v..

  • Værdibedømmelse af boligen.

  • Gennemgang af belåningstilbud og alle øvrige forhold der kunne have betydning for Deres boligfinansiering.

  • Gennemgang af udkastet til købsaftalen og salgsopstillingen.

  • Forhandling af de endelige vilkår for handlen med sælgers rådgiver.

  • Rådgivning omkring muligheden for kurssikring af realkreditbelåningen

  • Berigtigelse af handlen (udarbejdelse af skøde, refusionsopgørelse etc.).


Fase 3 - Finansiering og forsikring

BoligAssistancen vurderer finansierings- og forsikringsforslagene i salgsopstillingen - og undersøger om der findes mere fordelagtige alternativer for Dem, herunder også til den tilbudte ejerskifteforsikring. De bestemmer selv, hvor De vil have Deres lån og forsikringer, BoligAssistancen er uafhængig af alle andre aktører på boligmarkedet, det være sig forsikringsselskaber, kreditforeninger m.v.


Fase 4 - Tinglysning, skøde og refusionsopgørelse

Når boligkøbets vilkår og detaljer er på plads, sørger BoligAssistancen for berigtigelsen af handlen, herunder udfærdigelse og tinglysning af skøde, udarbejdelse af handlens øvrige dokumenter, koordination af belåning og det afsluttende papirarbejde samt refusionsopgørelse. Hele berigtigelsen er inkluderet i vor KøberRådgivning.


Fase 5 - Afslutning af handlen - Fejl og mangler

BoligAssistancen følger Deres boligkøb helt til dørs, og De betaler kun det på forhånd fastsatte honorar. Så kan De koncentrere Dem om at flytte og komme på plads og indrette Deres nye hjem. Læs mere her om flytning.

Efter handlen

Såfremt De, efter overtagelsen, oplever fejl og mangler ved ejendommen inkluderer vort honorar fornøden assistance til at formå sælgers udbedring og betaling af sådanne evt. fejl og mangler.

 
image
image


image