|
Salgsprocessen
Hvis De har besluttet Dem
for at benytte vor
SælgSelvRådgivnings
pakke, vil processen forløbe som følger:
For at kunne iværksætte en salgsproces for Dem bedes De venligst klikke
her og udfylde formularen i henhold til vejledninger på siden.
Vi sender Dem derpå
vor
"Rådgivningsaftale
ved SælgSelv".
Rådgivningsaftalen skal De
underskrive og returnere til
os, førend vi
kan påbegynde Deres sag.
Når vi får den
underskrevne aftale retur fra
Dem, indhenter vi yderligere
oplysninger om ejendommen hos
kommunen, på
tinglysningskontoret m.v.
Læs mere
her om ejendommens
dokumenter.
Prisfastsættelsen af
Deres bolig er den indledende og meget vigtige manøvre,
når Deres bolig skal sættes til salg.
Læs mere
her
om prisfastsættelsen og søg under
Links efter de relevante boligbaser i forbindelse
med Deres annoncering af ejendommen over internettet.
BoligAssistancen
udarbejder udbudsmaterialet
i forbindelse med salget af Deres bolig i form af
Salgsopstilling og
salgsbudget.
De skal i den
forbindelse
indtaste alle de relevante
oplysninger om Deres
ejendom i den
relevante dataformular - klik
her for at gå
direkte til dataindtastning.
Vi sender Dem derpå en
foreløbig salgsopstilling og et
salgsbudget (så De har et overblik over Deres indtægter og udgifter ved at sælge ejendommen).
BoligAssistancen anbefaler, at De
lader udarbejde en tilstandsrapport samt energimærke på
Deres ejendom (dog ikke for
ejerlejligheder og visse andre ejendomstyper).
De
kan læse mere
her om tilstandsrapporter og
her om energimærke.
De kan via
BoligAssistancen og de følgende sider
bestille
energimærke og energiplan (gælder kun helårsbeboelse) og
tilstandsrapport
(gælder ikke ejerlejligheder).
Når De har
fået udarbejdet tilstandsrapport samt energimærke- og
energiplan, sender De kopi af disse
til os.
Ejerskifteforsikring
De kan som sælger
frigøre Dem fra det normale 10-årige sælgeransvar
ved at
udlevere en tilstandsrapport og tilbud på
en ejerskifteforsikring til køber.
Læs mere
her.
De bør således i
forbindelse med tilstandsrapporten indhente et
forsikringstilbud på
ejerskifteforsikring og
villaforsikring (gælder ikke ejerlejligheder).
Når
De har modtaget ovennævnte
forsikringstilbud, skal De fremsende kopi heraf til os.
Næste
skridt
Når alle oplysninger er
tilvejebragt udarbejder
BoligAssistancen en
salgsopstilling
på den aftalte pris.
Salgsopstillingen vil indeholde
en beskrivelse af ejendommen,
hvis tekst udfærdiges i
fællesskab med Dem.
Såfremt De vælger, at annoncere
ejendommen til salg i trykte
medier (avisen), udfærdiger vi
forslag til en
annoncetekst.
De modtager herefter minimum 20
salgsopstillinger,
annoncetekst, nyt
salgsbudget og visitkort fra den rådgiver,
der varetager Deres sag hos
os.
BoligAssistancen bistår Dem herefter med valg af markedsførings metode, medievalg
og evt. indrykning af annoncer
i de aviser, De måtte ønske
(lokalaviser, regionale og
nationale aviser) samt på
internettet.
I annoncen kan De vælge enten at
annoncere med ejendommens
adresse og et "åbent hus
arrangement" med angivelse af,
hvornår interesserede købere
har mulighed for at komme og
besigtige ejendommen. Eller De
kan anføre Deres telefonnummer
i annonceteksten, således at
interesserede kan ringe og
lave en aftale med Dem om at
besigtige ejendommen. Læs mere
her
om markedsføringen af Deres
bolig.
Internet-annoncering
Den vigtigste salgskanal for
boligsælgere findes i dag på internettet. Langt over 50%
af boligkøbere finder deres bolig på internettet.
Læs mere
her.
Digital fotooptagelse
Såfremt De har mulighed
herfor, anbefales det, at De lader
fotos
optage til brug for både
internetannoncering
og salgsopstillingen. De kan via e-mail
overføre Deres billeder
til
BoligAssistancen til brug
for vor udarbejdelse af salgsopstillinger. De samme
optagelser anvendes til Deres egen internetannoncering.
De kan også
bestille professionel digital fotografering med 360º
panorama billeder
via de professionelle fotografer, som
er specialiserede i ejendomsoptagelser.
Plantegning
Såfremt De har
brugbare plantegninger af
Deres ejendom kan
De enten fotografere eller scanne dem,
hvorefter De kan overføre dem
via e-mail til
BoligAssistancen til brug for
salgsopstillingen.
Under
salgsperioden
De kan løbende under
salgsperioden foretage ændringer af
salgsopstillingen
via
BoligAssistancen, ligesom De selv kan ændre
internetannoncerne løbende under
forløbet. Husk at slette annoncerne når ejendommen er
solgt!
Igennem hele forløbet kan
De
naturligvis kontakte
BoligAssistancen,
såfremt De har ønsker, spørgsmål
eller problemer. Dette omfatter
naturligvis selve handlens berigtigelsen,
refusionsopgørelse, tinglysningen af endeligt skøde uden
anmærkninger, frigivelse af købesummen m.v.
Når De fremviser Deres ejendom
kan De trygt udlevere
salgsopstillingen til de
interesserede købere, men
såfremt disse har spørgsmål,
bør De kun besvare sådanne
vedrørende selve ejendommen
(indretning m.v.).
Handlens øvrige
spørgsmål skal De helst
henvise til besvarelse af
BoligAssistancen.
Læs mere
her
om fremvisning af Deres bolig.
Hvis der er udarbejdet
tilstandsrapport, sørger vi for, at De har et
antal kopier af
tilstandsrapporten, som De kan
udlevere, så køber har
mulighed for selv at
konstatere ejendommen fysiske
tilstand.
Når en potentiel køber har meldt sig, overtager
BoligAssistancen salgsprocessen og sørger for ,at den interesserede køber modtager
alt relevant materiale om
ejendommen, så køberen har et
fuldstændigt grundlag at tage
stilling efter.
Vi udarbejder og fremsender en
købsaftale til køber og købers
evt. rådgiver og gennemdrøfter
købsaftalens indhold med disse
med henblik på at opnå købers
underskrift af aftalen.
Læs mere
her
om købsaftalen generelt og
her
om købsaftalen set med sælgers
øjne.
Flere og flere købere ønsker at
gennemgå ejendommen med en
byggesagkyndig, hvilket
BoligAssistancen kun bifalder.
Når dette er tilfældet, anmoder
vi køber om at dette sker
snarest muligt, så alle
eventuelle forbehold kan være
afklaret inden købsaftalen
underskrives.
Læs mere
her om fejl og mangler og
her
om tilstandsrapporten.
BoligAssistancen fremsender købsaftalen til Deres
underskrift, når vi har
modtaget den underskrevne
købsaftale fra køber.
Købsaftalen vil være ledsaget
af en
salgsprovenuberegning indeholdende en endelig
opgørelse over indtægter og
udgifter, så De har et
overblik over Deres endelige
provenu af salget.
Før De
underskriver købsaftalen
gennemgår vi den med Dem punkt
for punkt, så De har fuld
klarhed over, hvad De skriver
under på.
Ved vor
modtagelse af den underskrevne
købsaftale fra Dem, anmoder vi
straks køber om at deponere
den kontante udbetaling.
Udbetalingen bliver indsat på
en deponeringskonto i
Deres pengeinstitut
til vor frigivelse ved
handlens afslutning.
BoligAssistancen ansøger om kreditforeningslån og indhenter kurser på eventuelle
sælgerpantebreve, samtidig
med, at vi sikrer os, at køber
kan godkendes af
kreditforeningen og som
debitor på eventuelle
sælgerpantebreve.
Deres pengeinstitut bliver
informeret af os, når
lånetilbud
m.v. er fremkommet fra
kreditforeningen med samtidig
anmodning om, at
pengeinstituttet sørger for
indfrielse af evt. gamle lån i
ejendommen og optagelse af det
nye ejerskiftelån. De vil i
den forbindelse blive
kontaktet af Deres
pengeinstitut med henblik på
underskrift af pantebreve m.v.
Samtidig
informerer vi købers rådgiver
om, at køber er godkendt af
realkreditinstituttet m.v.,
hvorefter købers rådgiver kan
udfærdige det endelige skøde
på ejendommen.
Læs mere
her
om realkreditbelåning og
her
om købers finansiering af
bolighandel.
Når købers rådgiver har udarbejdet
udkast til
skødet fremsendes det til
BoligAssistancen.
Skøde udkastet bliver herefter nøje kontrolleret af os, og vi
drager omsorg for at indholdet
er i nøje overensstemmelse med
det, der er aftalt i
købsaftalen og eventuel
efterfølgende korrespondance.
Vi sørger for at eventuelle
uoverensstemmelser bliver
korrigeret, hvorefter skødet
fremsendes til Deres
underskrift.
Når vi har modtaget det
underskrevne skøde retur fra
Dem, fremsendes dette til
købers rådgiver med anmodning
om at foranledige købers
underskrift og samtidig
tinglysning af skøde og
eventuelle sælgerpantebreve.
Læs mere
her om handlens berigtigelse
generelt og
her
om berigtigelsen set med
sælgers øjne.
På
overtagelsesdagen mødes De med køber, for bl.a. at
aflæse forbrugsmålere (el,
gas, vand og varme) på
grundlag af et aflæsningsskema
De modtager fra os. Dette
returneres med herefter til
os.
Umiddelbart
efter overtagelsen udarbejder
købers rådgiver en
refusionsopgørelse.
Refusionsopgørelsen vedrører
udgifter, som De har afholdt,
men som også dækker ejendommen
efter overtagelsesdagen. På
opgørelsen indgår ligeledes
udgifter, der betales af
køber, men som vedrører den
tid, De har ejet ejendommen.
BoligAssistancen modtager refusionsopgørelsen fra
købers rådgiver og
kontrollerer at alle
udgiftsposter på
refusionsopgørelsen er opgjort
korrekt. Herefter sender vi
opgørelsen til Dem for
godkendelse og underskrift.
Læs mere
her
om refusionsopgørelsen.
Ejendommen er nu overtaget af køber og dokumentgangen er afsluttet.
Købers rådgiver orienterer os
om, at køber har fået sit
endelige skøde på ejendommen
tinglyst, og at købesummen nu
kan udbetales til Dem.
BoligAssistancen sender Dem herefter udbetalingen
- med fradrag af de på forhånd
aftalte udgifter vi har haft
(indhentelse af
dokumenter m.v.) samt vort
honorar. Læs mere
her
om udbetalingen og
her
om vort honorar.
De kan altid benytte
Kontaktformularen eller sende en e-mail,
hvorefter
vi
kontakter Dem.
|