|
Skødet punkt for punkt
Siden indførelsen af
digital tinglysning i september 2009
udfærdiges der ikke længere papirskøder til underskrift ved ejendomshandler i
Danmark.
Altinglysning af bl.a. skøder, pantebreve og servitutter
sker nu digitalt, og med afskaffelsen af
papirdokumenterne, vil det ikke længere være påkrævet med originale
underskrifter på tinglysningsdokumenterne. Underskrifterne erstattes af købers
og sælgers eller deres rådgiveres digitale signaturer,
sidstnævnte ved en
tinglysningsfuldmagt.
Det
digitale skøde er
således den digitale registrering i den digitale tingbog, der giver
køber adkomst, dvs. tinglyst ejendomsret til en
fast ejendom.
Selve bolighandlens vilkår fremgår af
købsaftalen.
Det er de vilkår, som sælger og køber - og evt. dennes rådgiver
- har forhandlet sig frem til.
Det digitale skøde
er således købers bevis på ejendomsretten, og det skal
indeholde en opregning af pantsætninger og øvrige forpligtelser
i ejendommen herunder en specifikation af Pantsætninger.
Med
hensyn til servitutter skal det digitale skøde angive
hvilke af disse køber respekter med samtidig
henvisning til ejendommens blad i den digitale tingbog.
Det digitale skødet
meddeler omverdenen, dvs. alle andre end parterne i handlen, at
boligen har skiftet ejer. Skødet behøver ikke at indeholde de
samme bestemmelser som købsaftalen, men skal bl.a. indeholde
oplysning om prisen, belåning og overtagelsesdagen.
Det digitale
skøde stemples med 0,6 % af købesummen eller den
offentlige vurdering (det højeste). Der betales derudover kr.
1.400 kr. i tinglysningsafgift. For ejendomshandler Vest for
Storebælt gælder det, at sælger og køber deler denne
udgift.
Der findes særlige varianter af et digitalt skøde som for eksempel et
endeligt skøde, et betinget
skøde, et auktionsskøde eller et transportskøde.
Der er intet der forhindrer, at De køber en ejendom, uden at der bliver
oprettet en købsaftale.
Det er meget almindeligt i de handler, hvor der ikke medvirker ejendomsmægler.
I disse tilfælde udfærdiges i stedet for købsaftalen
et betinget digitalt skøde på grundlag af
den indgåede aftale, og det
betingede skøde træder derefter i stedet for købsaftalen.
Aftalerne i det betingede skøde er lige så bindende som
aftalerne i en købsaftale. Når betingelserne er opfyldt, får køber
det endelige digitale skøde.
Et
digitalt skøde er
den digitale registrering af
købsaftalens vilkår..
Den digitale tinglysning
betyder, at det bliver kundgjort for offentligheden, at
ejendommen tilhører Dem og ingen anden. Ingen kan derefter komme
og gøre krav på ejendommen eller dele af den.
Det digitale skødet
vil sædvanligvis henvise til en forudgående
indgået købsaftale. De kan
ikke genforhandle handelsvilkårene i forbindelse med
det digitale skøde, da
købsaftalen er det bindende dokument. Det gælder også aftaler i
købsaftalen, som ikke er blevet medtaget i
det digitale skøde.
Det digitale skøde registreres først i en såkaldt
den digitale dagbog og siden i
tingbogen.
Det tidspunkt, hvor
det digitale skøde registreres i dagbogen, er afgørende for,
hvornår køber er beskyttet overfor sælgers kreditorer og såkaldte aftaleerhververe.
Når
det digitale skøde er registreret i dagbogen i købers navn, tilhører
ejendommen køber, og dermed kan sælgers kreditorer for eksempel
ikke mere foretage udlæg i ejendommen. Hvis sælger går konkurs
kan konkursbo ikke inddrage ejendommen i boet. Sælger kan heller
ikke sælge ejendommen to gange, når først køber er registreret
som ejer.
Deres
rådgiver sørger for den digitale registrering af
handlen, hvorefter det digitale skøde skal signeres af
parterne, dvs. køber og sælger. Signeringen kan ske ved
egen digital signatur
eller ved at afgive en
tinglysningsfuldmagt til Deres rådgiver.
Når skødet
er signeret af parterne sørger Deres rådgiver for den digitale
anmeldelse/tinglysning af skødet.
Herefter kan kreditforeningspantebrev og sælgerpantebrev
tinglyses digitalt af parternes respektive
pengeinstitutter.
Tinglysningskontoret opkræver et
registreringsgebyr. Det udgør pr. dato 0,6% af købesummen
eller den offentlige vurdering (det højeste),
mens pantebreve skal registreres med 1,5% af hovedstolen. Hertil
kommer en afgift på kr. 1.400,- for hvert dokument, der skal
tinglyses.
Læs mere
her
om
tinglysningsafgift og om stempelrefusion.
Ekspeditionen på tinglysningskontoret tager ca. 2-6
uger, men kan variere en del.
I
de fleste tilfælde returneres
det digitale skøde med en såkaldt retsanmærkning.
Det er en besked fra Tinglysningsretten om for eksempel gammel pantegæld,
som køberen ifølge skødets indhold ikke skal overtage.
Dette
kan sammenlignes med en advarsel fra
tinglysningskontoret til Dem om, at det ,der står
anført i det digitale skøde
ikke passer med den ret, De får efter tingbogen.
Når de ting, der gav anledning til retsanmærkningerne
er i orden, skal skødet tinglyses digitalt igen
med anmodning
om, at retsanmærkningerne aflyses, så skødet kan blive anmærkningsfrit.
Genfremsendelse af
digitalt skøde til aflysning af retsanmærkninger
kan typisk ske, når omprioriterende pengeinstitut har meddelt, at
indestående pantegæld, der ikke skal overtages i handlen, er
slettet af tingbogen.
Samtidig med den digitale anmeldelse
af skødet, anbefales det, at
køber underskriver blanket om gældsovertagelse.
Når skødet er blevet anmærkningsfrit, skal den
blanket om gældsovertagelse, som køber har udfyldt og
underskrevet, og en kopi af det anmærkningsfrie
digitale skøde
sendes til det Realkreditinstitut, hvor køber har ønsket at
optaget lånet.
Sælger er ikke fritaget for gældsforpligtigelsen, førend
realkreditinstituttet har modtaget og registreret gældsovertagelsen.
Det samme gælder sælgerpantebrevet.
|